Betændelse i endetarmen, også kaldet proktitis, skyndes en betændelsesreaktion i endetarmens slimhinde. Endetarmen er betegnelsen på de nederste 15 cm. af tarmen, der pr. definition kaldes endetarmen. Er der betændelse længere oppe i tarmen, kaldes den for tyktarmsbetændelse.
Der kan være flere symptomer på proktitis, men som oftest består de af:
- Blødning og eventuelt slimafgang
- Smerter under en afføring
- Ømhed i endetarmen
- Følelse af at tarmen tømmer sig dårligt
- Spasmer og kramper under afføring
Hvorfor opstår proktitis?
Der kan være flere årsager til proktitis. Oftest skyldes de dog følgende:
- Almindelige tarminfektioner
- Bivirkning til antibiotika
- Kønssygdomme (både bakterier og virus)
- Kronisk tarmbetændelse som Crohns sygdom og colitis ulcerosa
- Stråling
Almindelige tarminfektioner kan medføre proktitis. Tarmens immunforsvar er det kraftigste i kroppen og det aktiveres af fremmede bakterier og virus. Immunforsvaret kan ind i mellem ”skyde over målet” og blive uhensigtsmæssigt kraftigt og beskadige slimhinden. Symptomerne er oftest blødning og slimafgang i forbindelse med afføring.
Kronisk tarmbetændelse: se kronisk tarmbetændelse
Bivirkning til antibiotika: antibiotika, fx penicilin, rammer flere typer bakterier, herunder også de ”venlige” bakterier, der er gavnlige for tarmen. I sjældne tilfælde kan sygdomsfremkaldende bakterier overleve i stort antal og medføre en kraftig betændelsesreaktion i tarmen.
Kønssygdomme: f.eks. klamydia, gonoré, herpes, HPV infektion, syfilis og HIV. Proktitis, der kommer af seksuelt overførte sygdomme, giver ømhed, smerter omkring anus, kløe, blodig eller pus-lignende udflåd fra endetarmen og evt. diarré.
Virus: Har du proktitis, og det skyldes virus, er der oftest tale om en infektion med herpes-virus. Denne resulterer i smerter i endetarmen og omkring anus, ømhed og udflåd. Har du fået proktitis pga. Herpes-virus, vil du opleve små, smertefulde blærer eller sår omkring anus. I modsætning til andre typer af proktitis, kan du opleve vandladningsbesvær, impotens og smerter i balder og lår. En anden virusinfektion er human papilloma virus (HPV), som giver anledning til kønsvorter, som igen kan give kløe, smerter, blødning og udflåd.
Proktitis forårsaget af stråling: Denne type af proktitis er oftest et resultat af strålebehandling for prostatakræft hos mænd og kræft i livmoder og livmoderhals hos kvinder. Da endetarmen ligger tæt på disse organer, rammes den ofte af bestrålingen. Strålingsproktitis kan give diarré, blødning og spasmer i både endetarm og bækkenbund kombineret med vandladnings- og afføringstrang. Du kan få symptomerne både under selve strålebehandlingen eller umiddelbart efter, at denne er afsluttet. Tilstanden kan vare i både uger og måneder, og der er dertil en risiko for, at det bliver en kronisk tilstand, hvis ikke du får den behandlet.
Hvornår skal jeg søge læge?
Du skal søge læge hvis du oplever smerter, blødning, kløe, udflåd eller ændret afføring.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved hjælp af en kikkertundersøgelse af tarmen. Under denne hentes der vævsprøver fra tarmen, der sendes til nærmere undersøgelse på et hospitalslaboratorium. Svaret foreligger derfor som regel først efter en periode på op til 10 dage. I forbindelse med kikkertundersøgelsen kan det være, at der er behov for både blodprøver og afføringsprøver. Dette aftales nærmere med lægen.
Behandling af proktitis
Der findes flere typer af behandlinger af proktitis. Generelt kan det siges, at behandlingen afhænger af den bagvedliggende årsag.
Den mest almindelige årsag til proktitis er infektioner. Skyldes din proktitis infektioner, vil du modtage antibiotika i tabletform samt stikpiller til indføring i endetarmen. Er der tale om proktitis på baggrund af en seksuelt overført infektion, skal din læge undersøge dig for klamydier og gonoré. Viser det sig, at du har en af disse sygdomme, så skal din partner(e) også undersøges, da infektionen ellers vil komme igen, hvis du skulle få overført sygdommen igen. Ved mistanke om kønsvorter fjernes disse i lokalbedøvelse og sendes til undersøgelse, hvor man kan afgøre om der er tale om HP infektion.
Hvis du har en kronisk betændelsestilstand i tarmen som colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, skal du være i længerevarende medicinsk behandling. Forløbet og behandlingen skal følges af medicinsk speciallæge, evt. på hospitalet. Behandlingen består af medicin, der undertrykker immunforsvaret såsom aspirinlignende stoffer eller binyrebarkhormoner/steroider.
Kirurgisk behandling af proktitis:
I sjældne tilfælde, og hvis tilstanden skyldes en kronisk betændelsestilstandsygdom, kan kirurgisk behandling komme på tale. Beslutningen tages af højt specialiserede læger på hospitalet.
Forebyggelse af Proctitis:
Kun de seksuelt overførte infektioner kan effektivt forebygges ved sikker sex såsom brug af kondom. Det er kun nødvendigt, hvis du deltager i højrisiko seksuel adfærd som f.eks.:
- Flere sex-partnere
- Partner med kendt kønssygdom
- Partner, som er i.v. stofmisbruger
- Biseksuelle eller homoseksuelle partnere
- Sex med ukendt partner